Kort i et atlas kan snyde øjet: Afrika er 14 gange større end Grønland

Kort i et atlas kan snyde øjet: Afrika er 14 gange større end Grønland
Afrika fylder omkring 30,3 millioner kvadratkilometer, mens Grønland dækker cirka 2,17 millioner. Det gør Afrika omtrent 14 gange større. Alligevel kan de to se næsten jævnstore ud på visse verdenskort. Forklaringen ligger ikke i geografien, men i måden, kortet viser den på.
14 gange arealet er ikke 14 gange bredden
Forholdet mellem de to arealer siger ikke, at Afrika er 14 gange så bredt eller langt som Grønland. Areal måler en flade, mens bredde og længde måler afstande. Regnestykket er 30,3 divideret med 2,17, hvilket giver cirka 13,96. Det afrundede forhold på 14 gælder hele Grønlands areal, også den del, som isen dækker. Det er altså ikke kun øens isfrie områder, der sammenlignes med Afrika.
Forskellen mellem areal og længde kan vises med en enkel tegning: Hvis en figur gøres dobbelt så bred og dobbelt så høj, bliver arealet fire gange så stort. For at gøre figurens areal 14 gange så stort skal begge mål ganges med cirka 3,7. Det beskriver en ensartet forstørrelse af samme figur, ikke Afrikas og Grønlands forskellige former.
Mercator får områder mod nord til at vokse
Jordens krumme overflade kan ikke foldes ud til et fladt kort uden forvrængning. En kortprojektion er den metode, der omsætter overfladen til papir eller skærm. Den kendte Mercatorprojektion bevarer lokale vinkler, men forstørrer områder stadig mere, jo længere de ligger fra ækvator.
Grønland ligger langt mod nord, mens Afrika strækker sig på begge sider af ækvator. Derfor bliver Grønland forstørret langt kraftigere på et Mercatorkort. Det er kortets flader, der snyder; landenes faktiske størrelse ændrer sig naturligvis ikke. Forvrængningen rammer både land og hav på samme breddegrad.
På et Mercatorkort bliver en lille flade ved 60 graders bredde vist med cirka fire gange så stort areal som en tilsvarende flade ved ækvator. Ved 80 grader er faktoren cirka 33. Tallene gælder lokalt omkring breddegraden, ikke hele Grønland samlet.
Et godt søkort er ikke nødvendigvis et godt størrelseskort
Mercatorprojektionen har en reel styrke: En kurs med konstant kompasretning kan tegnes som en ret linje. Det har gjort projektionen nyttig til sønavigation. Den rette linje er dog ikke nødvendigvis den korteste vej mellem to steder på jordkloden, især ikke over store afstande.
Til sammenligning af kontinenter kan den samme projektion derimod vildlede. I en geografiopgave kan en familie eksempelvis komme til at undervurdere Afrikas udstrækning, hvis svaret bygger på kortbilledet alene. Store tegnede flader siger heller ikke i sig selv noget om befolkningstal, rejsetid eller afstande mellem bestemte byer. Se også morbloggen.dk.
Sådan findes et kort, der kan sammenligne arealer
Ikke alle atlasser bruger Mercator. Mange verdenskort fordeler forvrængningen anderledes, så problemet gælder ikke ethvert atlasopslag. Familien kan finde projektionens navn i kortets signaturforklaring eller atlassets indledning. Står der Mercator, bør de tegnede flader ikke bruges til at bestemme størrelsesforholdet. Til den opgave er en arealtro projektion velegnet: Den bevarer forholdet mellem arealer, men kan til gengæld få landenes former til at se uvante ud. Et andet projektionsnavn end Mercator er ikke i sig selv en garanti for arealtroskab.
En globus giver også et bedre grundlag for at forstå kontinenternes indbyrdes størrelse, fordi jordoverfladen ikke skal flades ud. På et fladt verdenskort er et enkelt målestoksforhold ved kanten derimod ikke nok til at afgøre, om fladerne kan sammenlignes. Forstå atlas og dets funktion som geografisk opslagsværk, før kortenes oplysninger sammenlignes. Hvis atlasset ikke oplyser projektionen, kan familien i stedet finde arealtallene for begge områder og kontrollere, at de står i samme enhed, eksempelvis kvadratkilometer. Derefter divideres det største areal med det mindste; de tegnede fladers størrelse skal ikke indgå i regnestykket.




