Kort i et atlas kan snyde øjet: Afrika er 14 gange større end Grønland

Læring
Læring
08/11/2026

Kort i et atlas kan snyde øjet: Afrika er 14 gange større end Grønland

Læring
Læring
08/11/2026

Afrika fylder omkring 30,3 millioner kvadratkilometer, mens Grønland dækker cirka 2,17 millioner. Det gør Afrika omtrent 14 gange større. Alligevel kan de to se næsten jævnstore ud på visse verdenskort. Forklaringen ligger ikke i geografien, men i måden, kortet viser den på.

14 gange arealet er ikke 14 gange bredden

Forholdet mellem de to arealer siger ikke, at Afrika er 14 gange så bredt eller langt som Grønland. Areal måler en flade, mens bredde og længde måler afstande. Regnestykket er 30,3 divideret med 2,17, hvilket giver cirka 13,96. Det afrundede forhold på 14 gælder hele Grønlands areal, også den del, som isen dækker. Det er altså ikke kun øens isfrie områder, der sammenlignes med Afrika.

Forskellen mellem areal og længde kan vises med en enkel tegning: Hvis en figur gøres dobbelt så bred og dobbelt så høj, bliver arealet fire gange så stort. For at gøre figurens areal 14 gange så stort skal begge mål ganges med cirka 3,7. Det beskriver en ensartet forstørrelse af samme figur, ikke Afrikas og Grønlands forskellige former.

Mercator får områder mod nord til at vokse

Jordens krumme overflade kan ikke foldes ud til et fladt kort uden forvrængning. En kortprojektion er den metode, der omsætter overfladen til papir eller skærm. Den kendte Mercatorprojektion bevarer lokale vinkler, men forstørrer områder stadig mere, jo længere de ligger fra ækvator.

Grønland ligger langt mod nord, mens Afrika strækker sig på begge sider af ækvator. Derfor bliver Grønland forstørret langt kraftigere på et Mercatorkort. Det er kortets flader, der snyder; landenes faktiske størrelse ændrer sig naturligvis ikke. Forvrængningen rammer både land og hav på samme breddegrad.

På et Mercatorkort bliver en lille flade ved 60 graders bredde vist med cirka fire gange så stort areal som en tilsvarende flade ved ækvator. Ved 80 grader er faktoren cirka 33. Tallene gælder lokalt omkring breddegraden, ikke hele Grønland samlet.

Et godt søkort er ikke nødvendigvis et godt størrelseskort

Mercatorprojektionen har en reel styrke: En kurs med konstant kompasretning kan tegnes som en ret linje. Det har gjort projektionen nyttig til sønavigation. Den rette linje er dog ikke nødvendigvis den korteste vej mellem to steder på jordkloden, især ikke over store afstande.

Til sammenligning af kontinenter kan den samme projektion derimod vildlede. I en geografiopgave kan en familie eksempelvis komme til at undervurdere Afrikas udstrækning, hvis svaret bygger på kortbilledet alene. Store tegnede flader siger heller ikke i sig selv noget om befolkningstal, rejsetid eller afstande mellem bestemte byer. Se også morbloggen.dk.

Sådan findes et kort, der kan sammenligne arealer

Ikke alle atlasser bruger Mercator. Mange verdenskort fordeler forvrængningen anderledes, så problemet gælder ikke ethvert atlasopslag. Familien kan finde projektionens navn i kortets signaturforklaring eller atlassets indledning. Står der Mercator, bør de tegnede flader ikke bruges til at bestemme størrelsesforholdet. Til den opgave er en arealtro projektion velegnet: Den bevarer forholdet mellem arealer, men kan til gengæld få landenes former til at se uvante ud. Et andet projektionsnavn end Mercator er ikke i sig selv en garanti for arealtroskab.

En globus giver også et bedre grundlag for at forstå kontinenternes indbyrdes størrelse, fordi jordoverfladen ikke skal flades ud. På et fladt verdenskort er et enkelt målestoksforhold ved kanten derimod ikke nok til at afgøre, om fladerne kan sammenlignes. Forstå atlas og dets funktion som geografisk opslagsværk, før kortenes oplysninger sammenlignes. Hvis atlasset ikke oplyser projektionen, kan familien i stedet finde arealtallene for begge områder og kontrollere, at de står i samme enhed, eksempelvis kvadratkilometer. Derefter divideres det største areal med det mindste; de tegnede fladers størrelse skal ikke indgå i regnestykket.

Lær på din måde: Brug tegning, tale og skrivning til at forstå lektier bedre
Find din personlige læringsstil og gør lektierne mere spændende
Læring
Læring
Læring
Studieteknik
Motivation
Skole
Personlig udvikling
6 min
Opdag, hvordan du kan bruge tegning, tale og skrivning til at forstå og huske dine lektier bedre. Artiklen giver inspiration til at kombinere forskellige læringsformer, så du eller dit barn får mere ud af arbejdet med skoleopgaver.
Tilde Hjelm
Tilde
Hjelm
Sprog i skole og fritid – sådan tilpasser børn deres roller
Børn skifter ikke kun legeplads, men også sprog, når de bevæger sig mellem hverdagens verdener
Læring
Læring
Sprog
Børn
Skole
Fritid
Kommunikation
7 min
Hvordan tilpasser børn deres måde at tale på, når de går fra klasselokalet til skolegården og videre til fritidslivet? Artiklen undersøger, hvordan sproget afspejler børns sociale roller og udvikling – og hvad vi som voksne kan lære af at lytte.
Jesper Rasmussen
Jesper
Rasmussen
Forskellighed som styrke: Sådan hjælper du børn med at forstå fællesskabet
Hjælp børn med at opdage, at forskellighed styrker fællesskabet
Læring
Læring
Fællesskab
Børn
Pædagogik
Inklusion
Forældre
7 min
Når børn lærer at forstå og værdsætte hinandens forskelligheder, vokser deres empati og respekt for andre. Få inspiration til, hvordan du som voksen kan støtte børn i at se mangfoldighed som en styrke og skabe et inkluderende fællesskab.
Line Winther
Line
Winther
Støt dit barns læring uden at tage over
Find den rette balance mellem støtte og selvstændighed i dit barns læring
Læring
Læring
Forældre
Børns læring
Skoleliv
Opdragelse
Motivation
6 min
Som forælder kan det være en udfordring at støtte sit barn i skolelivet uden at tage styringen. Få råd til, hvordan du hjælper dit barn med at bevare motivationen, udvikle selvtillid og finde glæden ved at lære – på egne præmisser.
Tilde Gyldenløve
Tilde
Gyldenløve
Overblik over det digitale: Sådan hjælper du dit barn med at navigere i læringsplatforme
Få styr på de digitale værktøjer og støt dit barn i en tryg og lærerig online hverdag
Læring
Læring
Forældre
Skole
Digital læring
Børn
Teknologi
3 min
Digitale læringsplatforme er blevet en naturlig del af skolelivet, men det kan være svært som forælder at følge med. Denne artikel guider dig til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge platformene effektivt, skabe gode vaner og bevare balancen mellem skærm og fritid.
Luka Rødvig
Luka
Rødvig