Har du prøvet at opsætte publikationer, fx foldere, plakater eller postkost, visuelt på en computer, så er du enten en haj til det at vælge rette format i størrelse – eller du har måttet kæmpe med at hitte ud af format flere gange. Handler du papir her i Danmark, vil de fleste produkter, som du finder, følge ISO 216 – en standard for papirstørrelser, der flittigt bliver efterlevet over det meste af verden.

Hvilke papirstørrelser bruger vi her?

Du har sikkert hørt udtrykket ”A4-ark” før, og du kan umuligt have været gennem nogen skolegang eller modtaget fysiske breve fra det offentlige uden at have stødt på formatet før. For A4 er altså bare almindeligt printerpapir. Et A4-ark har målene 210x297 mm. Hvad så med ark som A3 eller A5? Måske så tænker du, at disse papirstørrelser er hhv. mindre og større end A4 – men det er omvendt.

Hvordan går du op eller ned i skala?

Faktisk er et A3-ark dobbelt så stort på både længde og bredde som et A4-ark. Omvendt så er et A5-ark halvt så stort på længde og bredde som et A4-ark. Du bevæger dig altså et tal ned i A-systemet ved at gange med to, og du bevæger dig et tal op ved at halvere. Skalaens yderpunkter er A0 og A10, hvor A0 har målene 841x1189 mm, mens A10-ark er på størrelse med et lille frimærke: 26x37 mm.

Vær altid bevidst om format

Hvorfor er det vigtigt at kende papirstørrelser? Det er det, hvis du vil sikre, at en tryksag bliver til at læse, uden den bliver ubekvem at have med at gøre. Layouter du postkort, kan du vælge et A6-ark og bruge en mindre skriftstørrelse, end du ville kunne slippe afsted med, hvis du layouter en plakat. Dette siden modtageren får dit postkort i sin hånd, mens at plakater ofte bliver læst på en afstand.