Når vi mister en, vi har kær, reagerer vi alle forskelligt på den efterfølgende periode med sorg. Som mennesker er vi udstyret med forskellige psyker, hvilket gør vores rationalitet i forbindelse med liv og død forskellige.
Mens du arbejder med din sorg i forbindelse med dødsfald, anbefaler vi, du får begravelseshjælp, så du i stedet kan fokusere på at forstå dine følelser.
Sorgens faser
Næsten alle rammes af genkendelige faser, når man taler om sorg. De kan blandt andet være angst, tomhed, appetitløshed, vrede, gråd, rastløshed og meget mere.
Det kan være reaktioner på sorgens faser, der lyder således:
Chokfasen
Denne fase kan opstå et par dage efter tabet, hvor virkeligheden går op for en. Typisk føler man sig alene, tom og forladt, mens man bevæger sig i en ny virkelighed, der synes uvirkelig. Man kan føle sig handlingslammet og man kan opleve manglende kontrol over sine reaktioner, hvilket kan komme til udtryk med pludselige udbrud af gråd, vrede, råben etc.
I denne fase kan mange også reagere med benægtelse af den nye situation. Typisk ved at nægte at anerkende situationen, da man således ikke skal stå til ansvar for den og de medfølgende følelser.
Reaktionsfasen
Denne fase forløber sig gerne over 4-6 uger, hvor man oplever vrede, fortvivlelse og ikke kan finde mening. Her kan der opstå tanker, hvor man netop forsøger at finde mening ved at stille spørgsmål. Man kan endda opleve, at man kan påtage sig rollen som den skyldige for tabet, hvilket naturligvis ikke er sandt. Omvendt kan man også risikere at pege skylden over på en anden person, der heller ikke bærer ansvaret.
Bearbejdningsfasen
Denne fase forløber sig typisk helt fra 6 til 12 måneder. I denne periode bearbejder man situationen og tilpasser og accepterer den nye virkelighed. Man har lært at fortsætte sit liv på normal vis, men kan stadig være sårbar, når man taler om situationen eller mindes. Mindre koncentrationssvigt og andet kan stadig forekomme.
Ny orientering
Denne faser starter typisk, når man er ude af bearbejdningsfasen – eller efter 12 måneder. Den kriseramte er helt funktionsdygtig i hverdagen igen, og man kan tale om situationen uden at knække sammen i gråd eller få andre stærke reaktioner.
Kender du en, der går igennem disse faser, er det naturligvis din rolle at yde støtte. Det gør du bedst ved at lytte, være fysisk tilstede, hjælpe med praktiske ting og vejlede. Bliver situationen for meget, skal der altid søges professionel hjælp.